PP logo

POUL PETERSEN

Elektronik design og prototype udvikling.


POUL PETERSEN - eller PP - er et mindre firma, der er specialiseret i avanceret elektronik design og udvikling - primært inden for den analoge del af pro-audio og studie-udstyr.

Et af mine primære arbejdsområder er udvikling af elektroniske apparater som f.eks. Hi-Fi apparater, elektroniske delefiltre, navigationsudstyr til skibe og laboratorieudstyr.
Min indsats kan omfatte hele udviklingsforløbet - fra produktspecifikation til produktion - eller kun en del af forløbet som f.eks. printoplæg.

Denne side vil prøve at give et overblik over et udviklings forløb for et produkt.
Da næsten alle udviklingsforløb er forskellige og da denne side er holdt i generelle vendinger, skal indholdet på siden kun betragtes som vejledende.

Indhold

Produktudvikling, trin for trin

Dette afsnit beskriver nogle af de trin, der kan være en del af et projekt udviklings forløb.
Produkt beskrivelse.
Produkt beskrivelsen skal indeholde en komplet beskrivelse af produktets egenskaber. Produkt beskrivelsen kan være udformet af kunden, eller kan udformes i et samarbejde mellem parterne.
Nogle af de punkter, der kan indgå i en produktbeskrivelse, er vist i afsnittet Produkt beskrivelse længere nede på denne side.

Tidsplan.
Et af de første punkter i et udviklingsforløb, er at fastsætte en tidsplan for projektet.
Udover at fastsætte hvornår udviklingen skal være afsluttet, kan tidsplanen også indeholde et antal checkpunkter undervejs i udviklingsforløbet.

Foreløbig brugsanvisning.
En foreløbig brugsanvisning er ofte til stor hjælp under produktudviklingen, og hvis brugsanvisningen skrives på et tidligt trin i udviklingsforløbet kan man måske finde nogle uheldige egenskaber ved produktet; egenskaber, der er svære at forklare, kan være unødvendige eller kan være lavet forkert.

Mekanisk design.
Til prototyper og produkter med lavt produktions volumen, kan jeg designe, og i et vist omfang, fremstille de mekaniske dele i aluminium eller plastic.
Jeg har også et tæt samarbejde med flere mekaniske specialværksteder, der kan fremstille mekaniske dele i næsten ethvert materiale.
Til produkter med et højt produktions volumen, skal fabrikanten af de mekaniske dele deltage i udviklingen fra begyndelsen for at opnå et optimalt resultat.

Kredsløbs design.
Kredsløbsudviklingen kan starte fra bunden eller kan baseres på eksisterende og afprøvede kredsløbs blokke.
Før kredsløbsudviklingen påbegyndes, fastlægges om det endelige mål med udviklingen skal prioritere lavest pris, mindst størrelse, visuelt indtryk, kredsløb med diskrete komponenter, ingen global modkobling, bedste pris/ydelse forhold - eller enhver anden parameter.

Kredsløbs simulering.
Kredsløbssimulering anvendes for at verificere at kredsløbet fungerer som ønsket og til bestemme hvilke komponent tolerancer, der er nødvendige, for at leve op til specifikationerne. Under simuleringen undersøges også hvordan kredsløbet fungerer under ekstreme betingelser og ved overbelastning.
Egenudviklet software sætter mig i stand til at lave simuleringsmodeller udfra målte data, så specielle komponenter, hvor simuleringsmodeller normalt ikke er til rådighed, kan indgå i simuleringen.

Foreløbig mikrokontroller eller PLD programmering.
Dette er for at fastslå typen og størrelsen af de programmerbare ICer, der er nødvendige. På dette tidspunkt benyttes simulering til at afprøve mikrokontrolleren eller PLDen. Den foreløbige programmering resulterer også i en mikrokontroller eller PLD med tilstrækkelig funktionalitet til at afprøve kredsløbet.

Kredsløbs afprøvning.
Kredsløbet afprøves, under forhold, der er så tæt som muligt på de forhold, hvor det skal bruges, for at verificere at det faktisk fungerer som forventet.

Printoplæg.
Afhængigt af projektets størrelse er dette et print for den endelige prototype eller, hvis projektet er så stort at flere skal arbejde på det samtidigt, et antal midlertidige print.

Prototype afprøvning.
Dette er for at verificere at mekanik, elektronik og software fungerer sammen som forventet, og lige så - eller mere - vigtigt, at apparatet fungerer som forventet set fra brugerens synspunkt.

Fremstilling af dokumentation for produktion.

Kredsløbsbeskrivelse.
Dette er en opsummering af notater, der er lavet i løbet af design processen og som fortæller hvorfor tingene er lavet som de er. Disse notater kan være særdeles nyttige hvis apparatet skal modificeres på et senere tidspunkt.

Test procedure beskrivelse.
Test proceduren beskriver hvordan det færdige produkt afprøves på den simplest mulige måde, for at verificere at alle dele af produktet opfylder de stillede krav. Hvis produktet bliver afprøvet med automatisk måleudstyr, omfatter dette også udvikling af software til måleudstyret.

Produkt og kredsløbsbeskrivelse til markedsførings formål.
Dette er en ikke-teknisk beskrivelse af hvordan apparatet virker og tekniske data i henhold til de standarder, der normalt bruges til denne produkttype.

Produkt beskrivelse

For at opnå den kortest mulige udviklings tid, skal mest mulig information være med i produktbeskrivelsen. Listen herunder viser nogle af de punkter, der kunne være relevante i en produktbeskrivelse.

Kundens forventninger til produktet, som:
Bedste pris/ydelse forhold.
Ingen global modkobling.
Kredsløb med kun diskrete komponenter.
Nemt at skille ad og reparere.
Få, men dyre, komponenter.
Kun Europæiske komponenter.

Kommercielle punkter som:
Produktionsvolumen pr. år.
Produktionssted.
Højest acceptable komponentomkostninger.
Brug af allerede lagerførte komponenter.

Tekniske punkter som:
Krav til godkendelser.
Drift temperatur område.
Minimum forsyningsspænding.
Maksimum forsyningsspænding.
Maksimum strømforbrug.
Kabinet design og materiale.
Indgangs transducer type.
Transducer impedans.
Indgangs impedans.
Spændings indgang.
Strøm indgang.
Balanceret indgang.
Ubalanceret indgang.
Transformer balanceret indgang.
Maksimum indgangssignal under drift.
Maksimum ikke-destruktivt indgangssignal.
Maksimum støj.
Maksimum forvrængning.
Maksimum offset spænding eller strøm.
Belastningstype.
Belastningsimpedans.
Udgangsimpedans.
Spændingsudgang.
Strømudgang.
Balanceret udgang.
Ubalanceret udgang.
Transformer balanceret udgang.
Maksimum ønsket udgangssignal.
Maksimum tilladt udgangssignal.
Spændings eller strømforstærkning.
Indgangs signal båndbredde.
Udgangs signal båndbredde.
Båndbredde for styreindgange.
Klikfri omskiftning af signalveje.
Skiftetider for signalveje.
Filter frekvens og båndbredde.

Værktøjer

De fleste af de værktøjer, jeg benytter, er PC baserede, styret fra en PC eller kan overføre data til en PC. Dette tillader mig at gemme store mængder beregnede og målte data til senere reference eller til brug for projekt dokumentation, brugsanvisninger og service manualer.
Listen herunder viser nogle af de værktøjer jeg benytter til produktudvikling.
PSpice kredsløbs simulator
Industri standarden inden for kredsløbssimulatorer. Udfører bl.a. DC, AC og transient analyse, worst case analyse, monte carlo analyse og "behavioural modelling".
PCAD
Et meget omfattende printudlægningsprogram.
Microchips PICstart
Et enkel, men højtydende, PIC mikrokontroller assembler, simulator og programmer.
Audio Precision System Two Dual Domain
En af de mest omfattende og præcise audio frekvens analysatorer på markedet.
Features omfatter:
  • Analog, digital eller blandet analog/digital signal generator og analysator.
  • <0.01 dB frekvens linearitet.
  • FFT analyse af analoge eller digitale signaler (analoge signaler op til 80 KHz / 16384 samples).
  • Genererer og måler jitter på AES/EBU og SPDIF digitale audio forbindelser.
  • Genererer og måler multitone signaler.
  • Genererer og måler MLS signaler.
Mere information om Audio Precisions produkter kan findes på http://www.audioprecision.com.
HP 54645D
100 MHz digital sampling oscilloskop med 2 analoge kanaler, 16 digitale kanaler, 1 Msample hukommelse og en 100 MHz / 1024 punkt FFT analysator.
Tektronix 7603
100 MHz analogt oscilloskop med 2 høj frekvens indgange og en høj følsom differentiel forstærker indgang.
V Line
Produkt udvikling
Printoplæg
Reparationer
V Line
Hi-Fi produkter
PA produkter
Indspille & studie udstyr
Programmer
Test & måle udstyr
Diverse
Spacer

Poul Petersen, C/Faya 14, 35120 Arguineguín, Las Palmas, Spanien.
Tel/Fax: (+34) 928 152 807, Skype: poul.petersen.gc.
http://www.poulpetersen.dk, E-mail: pp@poulpetersen.dk
Copyright © Poul Petersen 1998 - 2015. Valid HTML 4.0!