PP logo

POUL PETERSEN

Elektronik design og prototype udvikling.


Dette er nogle udvalgte eksempler på produkter som jeg har været involveret i at udvikle, producere eller modificere for forskellige fabrikanter af PA udstyr. Nogle produkter, der er solgt under mit eget navn - PP - er også vist.
Eksemplerne omfatter 2 kanal 2-vejs / 1 kanal 3/4-vejs modulopbygget aktivt højttalerdelefilter - PP type XO01, 1 kanal 2, 3 eller 4-vejs modulopbygget aktivt højttalerdelefilter - PP type CS01, aktivt biograf surround sound subwoofer delefilter, low cost 2 kanal 2-vejs aktivt højttaler delefilter med subwoofer udgang, direct inject box (linedriver eller DIbox) - PP type DI02, 2-vejs passivt high-power, letvægts delefilter til scenemonitor, grammofon forforstærker med feedback canceling filter til PA og diskoteksbrug - PP type RA03.
Indhold

Aktivt højttalerdelefilter
2 kanal 2-vejs / 1 kanal 3/4-vejs delefilter, PP type XO01
Delefilter i halv bredde 1-unit 19" rackkabinet. Et særdeles kompakt højtydende delefilter til PA og studie brug. XO01s funktion bestemmes af hvilke moduler, der monteres i det. Nogle features er transformator balancerede indgange, 24 dB/okt. højpas filter, 24 dB/okt. delefiltre, op til 4 bånds fast equalizer på hver udgang, niveaubegrænser på hver udgang og op til 4 kanaler 2-vejs delefilter i en enkelt 19" rack unit.
PP XO01 datablad
2, 3 eller 4 vejs PA delefilter, PP type CS01
19" 1-unit delefilter med 2, 3 og 4 vejs indstilling.
Der er udgange til subwoofer, bas, mellemtone og diskant. Omskiftere for subwoofer og diskant vælger filterindstillingen. Når subwooferen afbrydes, vil bas udgangen også gengive subwoofersignalet. Når diskantudgangen afbrydes, vil mellemtoneudgangen også gengive diskantsignalet.
Nogle features er:
  • Hver udgang:
    • Niveauregulering på forplade.
    • Mute tast.
    • Fasevender.
    • Peak meter.
    • Begrænser med side-chain link, justerbar under dæksel på bagplade.
    • Udgangstransformatorer kan monteres.
  • Subwoofer udgang:
    • Valgbar, separat indgang.
    • Højpas filter med indstillelig filter frekvens og Q.
    • Subwoofer signal (og begrænser side-chain) kan linkes med andre filtre vha. et link kabel.
  • Bas udgang:
    • Valgbar forsinkelse for time-alignment med mellemtone.
    • Justerbar equalizer for kompensation af baffel refleksioner.
    • Højpas filter med indstillelig filter frekvens og Q.
    • Separate højpas filtre for subwoofer on/off.
  • Mellemtone udgang:
    • Valgbar frekvens kompensation for Constant-Directivity horn.
    • Separat horn kompensation for diskant on/off.
Jeg har udviklet kredsløbene, printene og mekanikken, en PC styret test procedure og fremstillet og afprøvet 50 filtre.
Biograf surround sound subwoofer delefilter
Dette filter er baseret på et kommercielt tilgængeligt delefilter med indstiks filter moduler.
Højttaler systemet består af 2 satellit højttalere med en enkelt subwoofer. Satellit højttalerne er i stand til at gengive det fulde frekvensområde, men giver utilstrækkeligt lav frekvens output til formålet. For at opnå maksimalt lav frekvens output, gengiver både satellit højttalerne og subwooferen subwoofersignalet. For at opnå korrekt akustisk summering af signalerne fra satellit højttalerne og subwooferen, indeholder delefiltret en fase korrektion for satellit højttalerne, så de er i fase med subwooferen over hele dennes frekvensområde.
Jeg har udviklet filterkredsløbet og modificeret og afprøvet 1 filter.
Low cost PA højttaler delefilter
19" 1-unit 2 kanal 2 vejs delefilter med subwoofer udgang.
Delefiltret er opbygget på et universelt print, der monteres forskelligt afhængigt af hvilke funktioner, der er behov for. I stedet for at spare på komponentkvaliteten, er prisbesparelsen i dette filter opnået ved at fjerne alle funktioner, der ikke er absolut nødvendige.
Disse filterfunktioner kan laves i filtret:
  • 4 delefiltre med op til 24 dB/okt. stejlhed.
  • 4 faste 4 bånds equalizere for korrektion af frekvensgang.
  • 2 delay og fase korrektions filtre.
Jeg har udviklet kredsløbene, printene og mekanikken, en PC styret test procedure og fremstillet og afprøvet 50 filtre.
Direct Inject box
Direct Inject box, PP type DI02
Kompakt, fantom drevet DI box, der tilpasser impedans og niveau, så et høj-impedans musik instrument signal kan tilsluttet til en miksepults mikrofonindgang.
DI02s høje indgangsimpedans og dens symmetriske, lav-impedans udgang sikrer at næsten ethvert høj-impedans signal kan omsættes og drive et langt mikrofonkabel uden tab af signalkvalitet.
DI02s kraftige, rektangulære kabinet sikrer enheden en lang levetid og gør det nemt at pakke ethvert antal for transport.
Jeg har udviklet kredsløbene, printene og mekanikken, en PC styret test procedure og fremstillet og afprøvet 150 linedrivere.
PP DI02 datablad
Passivt højttalerdelefilter
Passivt højttaler delefilter til high-power scene monitor
2 vejs 24 dB/okt. delefilter til en 15"/2" koaksial højttaler. Filtret er udviklet i PSpice med højttaler modeller, der er genereret udfra niveau, fase og impedans målinger på højttaleren. Målingerne er lavet med Audio Precision System One og overført til PSpice vha. mit APXPS program. Filtret er opbygget med spoler, der er viklet på ringkerner med luftgab for at reducere vægten (den samlede vægtbesparelse sammenlignet med luftspoler er mere end 10 Kg).
Pick-up forforstærker
RIAA forstærker til diskoteksbrug i halv bredde 1-unit 19" rackkabinet.
Feedback canceling filtret reducerer den akustiske tilbagekobling fra højttalerne til pladespilleren og tillader op til 10 dB højere lydtryk inden tilbagekoblingen kan høres. Det specielle differentialfilter lægger de to kanaler sammen til et monosignal ved lave frekvenser. Ideen med at lægge de to kanaler sammen til et monosignal ved lave frekvenser er ikke ny, men alle tidligere løsninger har delt signalerne i to frekvensbånd, summeret lavfrekvens signalerne til et mono signal og derefter lagt dette signal til de to højfrekvensbånd. Denne topologi medfører en uønsket fasedrejning af signalet, og kan i nogle tilfælde gøre problemet med akustisk tilbagekobling værre. Feedback Canceling filtret benytter et specielt differentielt filter, der fungerer som en ledning hvis det tilføres et mono signal, men summerer lavfrekvensindholdet i de to kanaler, hvis signalerne er forskellige.
PP RA03 datablad
V Line
Produkt udvikling
Printoplæg
Reparationer
V Line
Hi-Fi produkter
PA produkter
Indspille & studie udstyr
Programmer
Test & måle udstyr
Diverse
Spacer

Poul Petersen, C/Faya 14, 35120 Arguineguín, Las Palmas, Spanien.
Tel/Fax: (+34) 928 152 807, Skype: poul.petersen.gc.
http://www.poulpetersen.dk, E-mail: pp@poulpetersen.dk
Copyright © Poul Petersen 1998 - 2015. Valid HTML 4.0!